Employee Advocacy: Om medarbejderne som ambassadører

Employee advocacy kan skabe resultater, der kan ses på bundlinien

I 2016 er et stærkt konkurrenceparameter medarbejderne. Glade medarbejdere, der viser, at det er dejligt at gå på arbejde og servicere kunderne. Flere firmaer bruger også det at vise det skæge, lidt skøre og ikke helt så formaliserede billede af virksomheden, for at skille sig ud fra konkurrenterne og ikke mindst ramme de potentielle kunder på deres følelser, der er det vi bruger, når vi foretager købsvalg.

 

Virksomhedens bedste reklamesøjle

Mennesker stoler mere på hinanden end på virksomheder og derfor vil alle medarbejdere samlet kunne skabe rigtig god brandværdi og reklame. Når de viser os, at de har lyst til på deres eks. private Facebook profil at omtale deres arbejdsplads positivt, fremstår det som god reklame at de offentligt bakker op om stedet, dets værdier og produkter.

Human to Human er marketing-mantraet i 2016.

Er medarbejderne klædt på til employer advocacy?

Inden ledelsen sætter fokus på at inddrage medarbejderne mere aktivt som online ambassadører, er det vigtigt at overveje, om et inspirations- eller oplæringskursus kunne være en fordel. Mange tror fejlagtigt, at fordi vi alle er på Facebook i vores privatliv, er vi også klædt på til at bruge det professionelt. Erfaringer viser at medarbejderne værdsætter, at de lærer at fremstå og bruge medierne professionelt – og helst i overensstemmelse med virksomhedens politik.

Gør det nemmere at følge med og dele

Mange ønsker i og for sig at bidrage positivt til markedsføringen af deres arbejdsplads, men holder sig tilbage af primært 3 følgende årsager.

  1. De ved ikke, hvad de må og ikke mindst IKKE må
  2. De ved ikke, hvad de skal dele
  3. De ved ikke, hvordan de rent praktisk bærer sig ad, på eksempelvis LinkedIn.

Tag aktivt hånd om alle 3 begrænsninger. Hvis du ikke adresserer dem, så bliver få medarbejderes adfærd pludseligt best practise eller uforudsigeligt.

Do’s and don’ts

I mindre virksomheder kan chefen nemt samle alle i kantinen og informere samlet og i øjenhøjde om: ”Sådan er vi på de sociale medier”. Min anbefaling er, at det også følges op af lidt skriftlighed. Det kan bare være 5 korte ”Når vi er online så…”, herved kan alle kan slå det op, hvis de skulle komme i tvivl. Det kan også udvides med en kort beskrivelse af:

  • Vores vision og målsætning med at være online
  • Vores tone & stil
  • Hvilke medier bruger vil hvad
  • Ledelsen bør opfordre til, at medarbejderne følger på de kanaler, de er på
  • Sådan kan du bidrage
  • Her kan du finde inspiration til noget at dele
  • Det er nemmere at være en del af det, hvis man føler sig set, hørt og inddraget.

 

Bak op og sig tak

Ønsker du at medarbejderne skal være en aktiv del af jeres markedsføringen og arbejder I bevidst med employee advocacy, så er det vigtigt at støtte op om deres engagement på de sociale medier og også sige tak dem for deres engagement. Vis dem at I værdsætter det og giv dem adgang til at bruge private profiler på eks. Facebook i arbejdstiden. De vil værdsætte det og skabe mere relevante omtale.

Walk the talk – gå forrest

Ofte glider en forandringsproces, som at komme i gang med de sociale medier, lettere, hvis ledelsen også selv er synlig og tager de nye værktøjer i anvendelse. Det holder ikke, hvis du KUN forventer, at de ansatte er synlige brand ambassadører, men ikke selv er det. Så vis dem med dine egne aktiviteter, hvad brandet er og hvordan man I hver især kan bidrage.

Er du i tvivl om, hvad brandet er, kan du ikke være brand ambassadør.

Employee Advocacy & Employer Branding til HR

Flere store virksomheder, også de STORMVIND arbejder med, bruger meget employer branding til at stå stærkere i kampen om de rette medarbejdere.
Et dugfrisk eksempel er STOFA, der på LinkedIn i disse dage huserer med denne video, der meget autentisk og i øjenhøjde bruger en glad medarbejder til at sælge virksomheden som arbejdsplads.

employer branding stofa

kilde: https://www.linkedin.com/company/stofa

Har I fejlagtigt mest fokus på kunderne, men glemmer medarbejderne?

Mange virksomhedsledere har naturligt et fokus på, ”hvad kan vi gøre for vores omverden?”, fremfor måske at tænke, ”hvad kan vi gøre for os selv og vores virksomhed?” 

3 fokusområder

Her kommer til slut 3 emner, som du med fordel kan have fokus på BÅDE internt og eksternt

  1. Det lille ekstra
    Hvordan kan I positivt overraske, så både jeres medarbejdere og kunder har lyst til, ja måske slet ikke kan lade være med, at fortælle omverdenen om det?
  2. Social Listening
    Hvad siges der om virksomheden på de sociale medier, til venner og bekendte, til kollagaen og kunderne, når du ikke er der?
    Der gemmer sig oftest en guldgrubbe af udviklingsmuligheder i at turde evaluere og være i tæt dialog, både internt og eksternt.
  3. Betalingen for at være brand ambassadør er ofte ikke meget mere end, at de der bidrager bliver set og anerkendt for det. Er der tale om medarbejderne, kan det ske i et internt nyhedsbrev, på intranettet eller et offentligt skulderklap til næste personalemøde.

 

Er dine medarbejderne stolte af at arbejde i virksomheden, hvis ja, så skru op, hvis nej, så må I gå i dybden og få vendt det negative til noget rigtigt positivt.

 

 

Definition på employer branding

Den definition på employer branding som STORMVIND tager udgangspunkt i er denne:

Employer branding er en strategisk disciplin, der bruges til at påvirke en modtagergruppes holdning til en virksomheds varemærke som arbejdsplads (employer brand).  Formålet med employer branding er at styrke tiltrækning, fastholdelse og udvikling af medarbejdere.” kilde: employerbranding.dk

#employerbranding

#employeeadvocacy

 

By |2018-03-17T23:34:41+00:00juni 21st, 2016|Ledelse, Sociale medier|0 Comments

About the Author:

Digital Strateg og Social Selling Ekspert. Direktør STORMVIND

Leave A Comment