Lær de 3 typer digital markedsføring at kende

Har vi to mødtes ?

Hvis, ja, så har du garanteret hørt mig sige mere end en gang, at i digital markedsføring og naturligvis også den analoge af slagsen gælder det overordnet om at huske følgende formel:

Altså, hvis de ikke kender dig, dit firma og dine ydelser, så kan de ikke vælge dig.

Hvis de ikke kan lide dig, dit firma og dine produkter, så vælger de dig ikke

Hvis de ikke stoler på dig og at I kan løfte opgaven tilfredsstillende, så vælger de dig heller ikke.

De skal kende dig, kunne lide dig og stole på dig, for at ønske at købe af dig.

Hvordan skaffer man så digital synlighed i 2016?

Allerførste skridt, er at få styr på hjemmebanen, det digitale hjemland som LinkedIn profilen, webisitet / hjemmesiden. Facebook osv..

INDEN

du går efter at skaffe synlighed og dermed opmærksomhed, så skal der være gjort klar til “gæsterne” – de besøgende.

Synligheden kan skaffes på mange måder, men som lovet i overskriften får du her mine 3 overordnede kategorier.

  • EJET
  • BETALT
  • FORTJENT

Digital markedsføring og synlighed du selv ejer

Enhver virksomhed har i dag så mange muligheder for let at skabe, distribuere og dermed dele viden. tips og inspiration til deres målgruppe. Det du selv ejer er bl.a. kvaliteten af din hjemmeside (indholdsmæssigt i hvert fald), dine nyhedsbreve, din tilstedeværelse og aktivitet på de sociale medier.

Jeg forstår det, men hvad skal vi så IKKE gøre længere? Det kræver jo masser af tid det skidt.

Den sætning hører jeg tit fra ledelseslaget, ja så sent som i går fra en direktør og en kommunikationschef, men som de også selv konkluderede: Hvis massemarkedsføring, massekommunikation og trykt annoncering ikke længere har nogen synderlig effekt, så MÅ vi prioritere det og mande op på ressourcerne, for vi kan ikke (optimalt) outsource at være sociale.

Et vildt eksempel var mit seneste LinkedIn blogindlæg – skrevet på vel 35 minutter i slutningen af sommerferien. Det handlede om noget så banalt som visitkort – og det nåede langt ud.

852 visninger
106 likes (!)
og 21 kommentarer

– og ikke mindst masser af besøgende i de dage på mine LinkedIn profiler (firma og personlig) og websitet.
Meget god betaling for 35 minutters arbejde.

Du finder link til blogindlægget i slutningen af dette indlæg.

Digital markedsføring og synlighed du betaler for

For at nå endnu bredere ud og måske ramme en ny målgruppe, kan det være en fordel at betale sig for mere synlighed. At annoncere online favner bredt og ikke mindst så er det meget mere inspirerende at putte penge efter en kampagne på eksempelvis Facebook, hvor du efter få dage kan konstatere, OK vi rammer ikke målgruppen kvinder 45+ der er interesseret i efteruddannelse, hvad skal vi mon så ændre og tilpasse?

Altså en meget specifik og målrettet indsats fremfor at skyde med spredhagl – af den MEGET dyre slags i de trykte og gammeldags medier.

Digital markedføring og synlighed du fortjener

Den synlighed, som de fleste bliver allermest glad for, er når deres leads og potentielle kunder dukker op i en tilpas lind strøm, via referencer og anbefalinger fra det eksisterende netværk. At nå her til, kan klart lade sig gøre, men det sker typisk ikke over natten og det kræver et godt og vedholdende stykke forarbejde.

At dit netværk kender dig godt nok til at spotte potentialer
At dit netværk kan lide dig nok til at ville stå ved jeres relation
At dit netværk stoler på, at du løser opgaven godt og dermed tør anbefale dig og lægge navn til.

KNOW – LIKE – TRUST = Buy

Det der inspirerede mig til at skrive blogindlægget her, var denne tegneserie delt af Tim Hughes, hvem der altid er en fornøjelse at følge.

Blogindlæget om visitkort, der skabe stor opmærksomhed
https://www.linkedin.com/pulse/visitkort-er-det-ikke-so-last-year-dorte-m%C3%B8ller-madsen?trk=prof-post

Kig rundt på bloggen og lad dig inspirere her på bloggen og er du på LinkedIn, så finder du mig (Dorte Møller Madsen) og STORMVIND flere steder, fyldt med digital inspiration.

By |2018-10-20T16:55:57+00:00august 18th, 2016|Ledelse, Marketing, Sociale medier|0 Comments

About the Author:

Digital Strateg og Social Selling Ekspert. Direktør STORMVIND

Leave A Comment