Sociale medier: Øger og forbedrer kommunikationen internt

Mange tænker umiddelbart, at sociale medier anvendes til kommunikationen ud af virksomheden, rettet mod kunderne.
Det er det der fylder mest i medierne, men der findes efterhånden en del platforme til “interne sociale medie platforme”.

Hvordan kommunikerer I internt?

Desværre lider mange Intranet under, at medarbejderne kun finder vej derhen:

  • hvis de skal se, hvad der er på menuen i kantinen
  • hvis de skal finde interne telefonnumre
  • eller kigge efter interne referater

Det skyldes ikke altid teknologien, men at Intranettets rolle ikke er solgt ordentligt til medarbejderne / brugerne.

Personligt kan jeg sige, at det desværre ikke ligefrem er innovativ og dynamisk kommunikation, der har præget de intranet jeg har stødt på.

Så er der mailkulturen – ja, det kunne der skrives meget om, men meget ofte bliver mailsystemet brugt meget uhensigtsmæssigt, primært fordi der ikke findes gode alternativer.
Det vil sige at rigtig meget “dialog” kører der – og du kender det nok selv, pludselig er der 7 mails i tråden og ikke alle med et indhold der er nødvendigt at arkivere og tage backup af.

Flere  udenlandske og danske organisationer har suppleret mailsystemet og intranettet med “Enterprise Social Media Platforme”.

 

Løsninger der ligner sociale medier

og udnytter

1/ nye teknologiske muligheder

2/ og ikke mindst den måde medarbejderne er vant til at videndele og samtale = sociale medier.

 

Flere veje til Rom, se hvad Grundfos har valgt

Mulighederne er mange afhængig af jeres budget og behov.  I dette indlæg vælger jeg kun at introducere dig til Yammer fra Microsoft.

Yammer-the-enterprise-social-network

I denne artikel kan du læse om, hvordan Grundfos ønsker at styrke kulturen, med nye teknologiske muligheder og hvilke gode råd den ansvarlige projektleder Martin Risgaard Rasmussen giver med på vejen.

“Målet er at få skabt en mere åben og transparent måde at arbejde sammen på og få synliggjort den værdi der ligger i at være en global virksomhed. Vi har mange forskellige kompetencer i virksomheden, og de er meget spredt geografisk. Vi har en strategi omkring social business, og Yammer er en del af det.” Martin Risgaard Rasmussen, Grundfos.

Grundfos’ erfaringer

grundfos

I en præsentation givet af Martin Risgaard Rasmussen – i marts 2013 opsummerer han de fem største erfaringer fra implementeringen af Yammer:

  1. It all starts with a purpose (WHY)
  2. Respekter 90:9:1 princippet (90 % af internettets brugere er tilskuere, 9 % er editorer og 1 % er skabere)
  3. Kommuniker, kommuniker (det sker ikke af sig selv)
  4. Gør værdien synlig! (del succeshistorierne)
  5. Vær tilgængelig og ærlig

 

Det er gratis at kigge indenfor hos Yammer
Læs kundecases fra Yammer
Se præsentationen: Yammer-from-0-to-1500-in-three-weeks (2013 af Grundfos)