Hvad er forskellen på en LinkedIn statusopdatering og LinkedIn Pulse?

LinkedIn Pulse - blogindlæg

 

Der er flere forskelle, men rent teknisk er det vigtigt, at du ved at:

  • LinkedIn statusopdateringer forsvinder og kan ikke genfindes efter 30 dage
  • LinkedIn statusopdateringer kan max være 600 karakterer

Derfor kan du med fordel bruge LinkedIn Pulse – deres blogfuntion til at ytre din mening eller kompetencer indenfor et bestemt felt.

Øvrige forskelle på en LinkedIn statusopdatering og LinkedIn Pulse (blog eller også kaldet artikel) er

  • Selve indholdet er også skrevet “som du taler”, så med dig som en personlig meningsdanner, ekspert og afsender
    • Dit indlæg er som en statusopdatering skrevet af dig – og ikke med et firma som afsender.
  • Formen for et godt blogindlæg set fra Google er
    • Minimum 300 ord
    • Et tema pr. blogindlæg
    • Et billede der matcher indholdet
    • Brug af overskrift og underoverskrifter til at guide både læseren og søgemaskinen
    • Mulighed for at indsætte billeder, video og links
  • De blogindlæg der performer bedst, er der nogle der har analyseret sig frem til, er typisk på max 3 afsnit.
  • LinkedIn Pulse blogindlæg indekseres og kan søges frem og ikke mindst skabe trafik fra Google
  • Hvert indlæg får et unikt URL (Eksempelvis: https://www.linkedin.com/pulse/helt-ny-linkedin-hvad-skete-der-lige-f%C3%A5-adgang-til-m%C3%B8ller-madsen)  og kan derfor nemt linkes til fra et blogindlæg på din hjemmeside, nyhedsbrev mm.

Når du ikke sælger, så sælger du allerbedst

En af de allerbedste måder, som du kan sælge på, er at vise din person og ekspertise og dermed opbygge og forstærke dit faglige brand over tid.

Så når du ikke går ud og sælger – råber køb mig, så sælger du allerbedst.

En del eksperter og ledere har derfor fået øjnene op for værdien af LinkedIn Pulse og muligheden for at bruge LinkedIn som blogplatform.

Salgsfolket er fristet (ja det kan jeg også selv være) til at afslutte blogindlægget med sætninger som:

  • “Og synes du, at det er interessant, så tøv ikke med at tage fat i mig”
  • “Savner du en ny leverandør, eller vil du have testet den du har, så ring i dag på…”

Ja, jeg tror, at du fatter pointen.

LAD VÆRE… sæt dig på dine hænder og undlad at gøre det, fordi det på sigt vil gavne dit salg endnu mere.

Når dine læsere er i gang med dit blogindlæg, så er de positive overfor dig og oplever inderst inde, at du giver dem værdi og har haft lyst til at dele ud af din ekspertviden.

Måske, deres rationale inderst inde godt ved, at du også lever af at sælge en vare.

MEN – DET – HAR – DE – LYKKELIGT – GLEMT – FOR – EN – STUND..

Indtil du sluttede af med en salgstale, og så er det hele lidt tabt på jorden.

Et blogindlæg er en artikel, hvor du deler din mening eller din ekspertise og erfaring indenfor et bestemt fagligt område – IKKE en salgstale og “ananas i egen juice”, som Natholdet på TV2 kalder selvpromovering af værste skuffe.

Sådan kommer du i gang med LinkedIn Pulse

LinkedIn Pulse - blogindlæg

Har du endnu ikke prøvet at skrive en artikel på LinkedIn, så kommer du i gang sådan her:

På startsiden på din personlige LinkedIn profil finder du det her område:

LinkedIn Pulse artikel

 

 

 

 

  • som du kan se, kan du godt gemme gode ideer som kladder 🙂
  • Kan du ikke finde funktionen på din startside, så skift sprog til engelsk og muligheden med artikler / blogs vil dukke op.

LinkedIn Pulse artikel kom igang

 

 

 

 

 

 

 

 

Dit opslag er offentligt og kan nå lagt ud

Alt der skrives i LinkedIn Pulse er som udgangspunkt offentligt og kan dermed sagtens nå ud over dit første led af egne LinkeIn kontakter.

Her er et screendump fra en af mine egne “virale succeser”.
Det sjove er, at det er om noget så old school som visitkort, men det var deråbenbar meget stor interesse for.

Du finder blogindlægget her: Visitkort – er det ikke “so last year” ?

LinkeIn Pulse statistik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er måske nu den danske bølge kommer..

Jeg fornemmer, at vi er nået dertil, hvor flere danske ledere og meningsdanner gerne vil markere sig med deres budskaber online og har taget LinkedIn til sig som blogplatform, måske fordi de her rammer ret bredt og nemt kan komme igang uden om specialister og kommunikationsafdeling.

Du kan du evt. søge inspiration fra Jesper Rønnow Simonsen (tidl. direktør i SKAT) der gør det ret godt – se her.. https://dk.linkedin.com/pulse/onoff-jesper-r%C3%B8nnow-simonsen

Sæt igang..

Det kan kræve lidt overvindelse at publicere dine ord, holdninger og ekspertise, men øvelsen og erfaringen får du alene ved at sætte i gang.

God fornøjelse og del meget gerne med mig, når du får publiceret dit første indlæg.