Læs her hvad der startede mit liv som selvstændig, få historien om STORMVIND, hvorfor STORMVIND hedder STORMVIND, hvad der har været det sværeste, det vildeste og hvad der er af planer OG LÆSER du til enden…..så

I dag er det 4 år siden, at jeg, Dorte Møller Madsen, vågnede op til en virkelighed UDEN en arbejdsgiver og de goder, som der nu følger med det.

Forud var gået ca. 20 i IT-branchen og de sidste år en fornemmelse af, at det hele ligesom ikke gav nok mening og jeg fjernede mig for langt, fra det der gav mig personligt udbytte og mening. Jeg var blevet ramt af en voldsom følelse af udbrændthed og manglende arbejdsglæde. Det var ærligt talt ved at æde mig op indvendigt fra og det gik især ud over min familie.

Da den største konkurrent bankede på og tilbød mig at komme til samtale om job som skandinavisk salgschef, og jeg BLANKT takkede nej, headhunteren blev vist lidt overrasket, ja så vidste jeg, at jeg måtte tage mit arbejdsliv op til revision. Min læge mente i øvrigt det samme. Derfor valgte jeg at sige op og starte et nyt arbejdsliv som selvstændig.

3 gode råd til andre modne iværksættere

Hvis jeg ser tilbage på det første 1½ år, så hoppede jeg lidt rigeligt rundt i manegen, men jeg nød ærligt talt mine nye vinger og frihed. Jeg kunne takke ja og nej til opgaver. JEG BESTEMTE!

Dog vil jeg give følgende 3 råd til dig der overvejer det samme

  1. Smid først sikkerhedslinen, når du har skabt en nogenlunde ny sikker indtægt, fast grund under fødderne. Det lyder meget fornuftigt, men især hvis du har høje faster udgifter og er veletableret i dit private liv giver det ro på.
  2. Vælg en niche. I starten forvirrede jeg nok mine potentielle kunder mere end godt var, For jeg var ikke særlig tydelig i, hvad det var jeg virkeligt kunne bidrage med og hvilken slags kunder var jeg bedst til.
  3. TAK JA! Sørg for at få et udadvendt iværksætter liv og tak ja, til alt det, som vender næsen væk fra din egen computer. Jeg var her, der og alle vegne. Jeg gav foredrag for de kendte 2 flasker rødvin, jeg holdte kaffemøder, jeg deltog i konferencer og netværk og jeg sørgede for at blive et kendt ansigt og udvidede mit netværk. Jeg kom fra en stilling, hvor jeg var ret så specialiseret, så jeg kendte eksempelvis ikke det lokale erhvervsliv i Trekantsområdet.

At opbygge et brand tager tid, tålmodighed og vedvarende hårdt arbejde

STORMVIND Foredrag

 

Det foredrag her var et af de første jeg holdte. ”Boost dit salg digitalt og online” og det har netop for 14. dage siden atter givet mig en ny opgave. En arrangør skulle finde en der kunne lave dagsarrangementet “Virksomheden på LinkedIn” og huskede mig. Jeg vidste, at min branding havde lykkedes, da hun sagde:

 

 

” Ja nu har vi haft Thomas Bigum på Facebook og Christina Klitsgård om email marketing, så nu er det vist dig ang. LinkedIn og Social Selling”

Livet som selvstændig er stadig fedt

Jeg ELSKER fortsat mit liv som selvstændig og for en personlighedstype som mig, elsker jeg især alsidigheden. De f.eks. her:

  • MANDAG: Digital ledelsesrådgivning hos IT-gazelle i Århus, hvor jeg har været med til at skabe den digitale strategi og nu sikrer, at de holder fokus i driften – OG ledelsen.
  • TIRSDAG: LinkedIn kursus for ledende medarbejder i en kommune
  • ONSDAG: Jeg forsøger at holde onsdag som en fast kontordag til at samle op og forberede
  • TORSDAG: Kundemøde om potentiel Social Selling opgave og derefter konference, om Employee Advocacy
  • FREDAG: Social Medie sparring med ejerlederne af generationsskiftet virksomhed. Mit opgave, er at være ”den digitale hjerne”, der uvildigt kan rådgive om muligheder.

Overordnet set drejer mit arbejdsliv sig meget om Social Selling, Digital Strategiarbejde især med fokus på Social Medier og moderne marketing.  Det sker enten som foredrag, rådgivning eller undervisning.

At ansætte eller ikke ansætte

På et tidspunkt begyndte jeg at få to slags henvendelser:

1) ansøgninger fra spændende kandidater

2) konsulenter der gerne ville arbejde sammen

Jeg valgte, efter nøje overvejelse, at lave samarbejder med diverse stærke freelancere, der kan supplere STORMVINDs forretning. Den primære årsag til det valg, var frygten for at ende med IKKE at lave det jeg brænder for.

“at klæde organisationer på, til at møde den moderne kunde”

Hvad er historien om STORMVIND, navnet

Et stærkt og huskbart navn, kan betyde en del. Da jeg havde hørt om historien, om den hesteglade familie, der omdøbte deres datters nye buttede Shetlandspony fra Bibbi til STORMVIND ”var jeg solgt”.


Deres begrundelse for navneskiftet var: Hvis Bibbi står på marken blandt de fine avlsheste, vil den altid føle sig som lille tykke Bibbi. Den må have et navn den kan være stolt af inderst inde – og det blev STORMVIND.

Jeg har aldrig fortrudt valget af STORMVIND og det har givet anledning til mange sjove dialoger.

Den nære fremtid og muligheden for at vinde en JUBILÆUMSPRÆMIE

Jeg er ved at lægge sidste hånd på første e-kursus. ”Kære CXO bliv knivskap på LinkedIn og skab værdi” .
Det bliver en kombination af viden og hands-on øvelser og foregår online.

LinkedIn online kursus

 

Kender du en, der vil få glæde af kurset (værdi 2.497,- ex moms) så @tag dem i en kommentar og de deltager i lodtrækningen.

Der trækkes 2 vindere i alt (mellem her, LinkedIn og Facebook) mandag d. 20. februar 2017, når vi alle er retur fra ferie og vinderne får direkte besked.

De bedste hilsner til dig, Dorte
ps. det vildeste, tja det er svært at vælge, men f.eks. at vinde udbud hos SKAT, have en helsides artikel i Børsen og være live på TV2 Fyn, det havde jeg ikke lige set komme.